Socialchefforeningen er repræsenteret i PRIMOs bestyrelse (15.11.11)
PRIMO (Public Risk Management Organisation) er en forening af kommuner, regioner, statslige organisationer og private virksomheder, der arbejder for at gøre risikoledelse til en naturlig del af kommuners og andre offentlige organisationers ledelsesgrundlag.
Socialchefforeningen er repræsenteret i PRIMOs bestyrelse ved økonomichef Kate Bøgh, Middelfart Kommune.
PRIMO er stiftet af Kommunaldirektørforeningen i Danmark og har til formål at ruste kommunale og offentlige ledere til bedre og mere systematisk at håndtere kritiske risici.
PRIMO har mere end 800 medlemmer fra størstedelen af landets kommuner og regioner samt 10 virksomhedspartnere.
Mål og midler
PRIMOs mål er at styrke de kommunale og andre offentlige lederes evne til at håndtere risici som en del af deres generelle ledelseskompetencer. For at møde denne udfordring udvikler PRIMO sammen med sit netværk af offentlige organisationer og private virksomheder ny viden og værktøjer til håndtering af risici inden for hele det kommunale virkefelt.
Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til PRIMO ellers foreningens aktiviteter, er du velkommen til at kontakte sekretariatet på admin@primodanmark.dk / 8819 9112.
Læs mere på www.primodanmark.dk


