Årsmøde 2017: Hvad skal FSD mene om velfærden?

Af journalist Tina Juul Rasmussen

Sammenhæng i forløbene for borgere, som er i kontakt med både det regionale og kommunale sundhedsvæsen. Holdbare løsninger på beskæftigelsesområdet, som sikrer, at folk ikke havner i ledighed igen. Forhandlinger på ældreområdet fra tue til tue. Samarbejdet med de praktiserende læger. Og kompleksiteten over hele linjen.

Sådan lød nogle af stikordene, da de store velfærdsområder – ældre, sundhed, udsatte børn og unge, handicap & psykiatri samt beskæftigelse – var sat til debat på FSD’s Årsmøde i fem strategi-workshops.

Video: Se velfærdsdebatten på Årsmødet 2017

Her var opgaven for deltagerne at komme med input til og kvalificere de strategi- og holdningspapirer, som FSD’s hovedbestyrelsen har udarbejdet, men som løbende skal revideres i takt med udviklingen om de enkelte områder. Spørgsmålet var altså: Hvad skal FSD mene om ældre, sundhed, børn og unge osv.

Beskæftigelse kan være en driver

På beskæftigelsesområdet har implementering af de mange reformer fyldt meget, og spørgsmålet, kommunerne bør stille sig selv, er nu: Har vi (blot) gjort det vi skal? Eller har vi gjort det, der skal til?

- Der har været og er stadig i nogen grad fokus på det første. Men vi skal tage det skridtet videre, så vi også lykkes med spørgsmål 2. For der er stadig brug for at implementere og udvikle de gode metoder for at nå resultater og effekter, lød tilbagemeldingen fra deltagerne i workshoppen. Her var et budskab også, at beskæftigelse kan være en driver for at udvikle et velfungerende lokalområde, og her kan kommunen være en væsentlig aktør. At sætte mere spot på det kan skabe en opfattelse af den offentlige virksomhed som et plus.

I forlængelse af debatten om regelforenkling på området var der enighed om, at borgerne helt overordnet har behov for én plan på tværs af fagligheder, lovgivning og organisation. Men det kræver centrale ændringer i rammevilkårene og lokal professionalisering.

- Her kunne et fokus være at følge op på og holde fast i, hvad de igangværende frikommuneforsøg og det kommende udspil til sammenhængsreform giver af input, supplerer Mette Vaaben Mortensen, direktør i Ballerup Kommune, medlem af FSD’s hovedbestyrelse og facilitator i beskæftigelsesworkshoppen.

Derudover er der brug for sammenhængende indsatser til de unge, særligt dem med komplekse udfordringer. Antallet af borgere i ressourceforløb og jobafklaringsforløb vokser, og derfor er der brug for fokus på, hvad effekten af indsatsen er. Og ikke mindst skal opfattelsen af, at samarbejdet med virksomhederne om de ledige borgere også er til gevinst for virksomhederne.

Svære overgange for udsatte børn og unge

- Generelt har vi formået at løse opgaverne inden for de stramme økonomiske rammer, bl.a. via fokus på at udvikle nye løsningsmodeller, hvor familie og netværk spiller en vigtig rolle. Det er en succes og styrke på området for udsatte børn og unge, fortalte Erik Kaastrup-Hansen, direktør i Aarhus Kommune, medlem af FSD’s hovedbestyrelse og facilitator i workshoppen om børn og unge.

Men når det gælder de svære overgange i systemet – fx fra barn til voksen, fra anbragt til ikke-anbragt osv., er sektorgrænser stadig en udfordring, også selvom der er fokus i kommunerne på netop det. Et eksempel er det sprog, jobcentret møder en ung med, som er meget forskelligt fra den socialfaglige lingus. Det understreger, at sammenhængskraften internt i kommunen stadig udbygges – vi skal bevæge os fra at tænke i helheder til at handle i helheder. Her hjælper lovgivningen ikke stort til – serviceloven adskiller også børn og unge.

Vigtigt er også de beskæftigelsesrettede tilbud til børnenes forældre som et led i at skabe gode rammer for børnenes udvikling. Her er det en ny tværgående ledelsesudfordring at løse den samlede families problemstilling, var tilbagemeldingen fra deltagerne. Det gælder også sammenhængen mellem normal- og specialområdet, som lever hvert sit liv.

Styringen af børn- og ungeområdet byder stadig på en del udfordringer. Den faglige kultur har traditionelt ikke stor fokus på økonomi- og målstyring, men økonomi og faglighed bør i højere grad gå hånd i hånd. Det kræver faglig ledelse og bl.a. mod til at sætte spørgsmålstegn ved det store fokus på procesfejl, som ikke har betydning for indsatsen, var tilbagemeldingen fra deltagerne i workshoppen.

Hvorfor er tilgangen af borgere så stor?

Psykiatri- og handicapområdet er bl.a. udfordret af en stor tilgang af borgere, især mange unge med nye diagnoser, som kommunerne ikke nødvendigvis har hverken kompetencerne eller indsatserne til at hjælpe. Derfor bør kompetenceudvikling af medarbejderne stå højt på dagsordenen, lød et af hovedbudskaberne fra årsmødeworkshoppen. - Men vi har også brug for at vide mere om baggrunden for den øgede tilgang af borgere til området, bl.a. fordi den øger presset på udgifterne. Men også fordi det stiller krav til de tværgående samarbejder, både internt i kommunerne og med eksterne parter, hvis vi skal kunne yde en kvalificeret indsats, kunne Britta Martinsen, social- og tilbudschef i Esbjerg Kommune, medlem af hovedbestyrelsen og facilitator i workshoppen. Andre temaer, der fylder på området, er ulighed i sundhed og i det hele taget sundhed for de borgere, som kommunerne arbejder med på området. Der kan og skal også arbejdes mere systematisk med data. Og så er det gode samspil med beskæftigelsesområdet en fin tendens, men den er reelt ikke implementeret endnu. Det samme gælder den rehabiliterende tilgang og fokus på borgernes progression. Det er temaer, som kræver fokus og tid.

Der meget at være stolt af

- Der er meget vi kan være stolte af på sundhedsområdet, som er blevet markant udviklet på mange områder, siden kommunerne overtog det i forbindelse med kommunalreformen. To eksempler er det markante løft af genoptræningen og akutindsatserne, fortæller Peter Kjærsgaard Pedersen, direktør i Greve Kommune, medlem af FSD’s hovedbestyrelse og facilitator på workshoppen om sundhed.

Deltagerne var også enige om, at det skal være tydeligere, at kommunerne har et interessefællesskab med de praktiserende læger, når det handler om at få det nære sundhedsvæsen til at fungere. Og at en helt basal udfordring i nogle kommuner er overhovedet at tiltrække praktiserende læger. Derudover er er brug for at arbejde med en større grad af ensartethed kommunerne imellem, var meldingen.

Deltagerne pointerede også, at opgaveglidning mellem regioner og kommuner burde fylde mere. Der skal være større fokus på at involvere borgerne og arbejde med udgangspunkt i deres ressourcer. Derfor er rehabilitering et nøglebegreb - med fokus på effekt for borgerne.

På nogle punkter var deltagerne dog også delte: Diskussionen om de udgående funktioner fra regionerne bølgede mellem, om de var gode eller dårlige. Ligesom der var delte holdninger til, om kommunerne har succes med misbrugsområdet. Men alle var dog enige om, at kommunerne i dagbehandler og ikke kun yder pleje og omsorg.

Grænsen for effektivisering er nået

- Ældreområdet er svært at drøfte adskilt fra sundhed, og det bar diskussionen i workshoppen om ældre tydeligt præg af. Der var fuld opbakning til holdningen om, at området er karakteriseret af en stor hastighed i omstillingen, der ikke kendes i samme omfang fra andre af de store velfærdsområder. Ansatte og ledere har med dygtighed omlagt tilbuddene fra kompenserende til rehabiliterende hjælp og har samtidig nedbragt enhedsomkostningerne markant.

Det fortæller Jan Nielsen, direktør i Aalborg Kommune, medlem af FSD’s hovebestyrelse og facilitator i ældre-workshoppen.

Deltagerne var enige om, at udviklingen på ældreområdet har været nødvendig for at kunne imødegå den demografiske udfordring. Men nu er de økonomiske udfordringer af en størrelsesorden – pga. opgaveglidning, medicinske landevindinger, nye behandlingsformer og demografi – at grænsen for effektivisering var nået. De fremtidige gevinster ligger derfor i overgangene mellem de forskellige aktører: region, kommune og praktiserende læger. Det kan gøres meget bedre end i dag.

Andre temaer, som bør adresseres, er ledelsesdagsordenen, der med ledelseskommissionen aktuelt er i spil. Særligt for ældreområdet giver datadreven eller -understøttet ledelse og kvalitetsudvikling god mening at italesætte.

Følg holdningerne på hjemmesiden

Det videre arbejde med at udvikle FSDs holdnings- og strategipapirer foregår i hovedbestyrelsen, og resultaterne af processen bliver lagt på foreningens hjemmeside under ’Det mener FSD’. De nuværende kan ses her.