Selvfølgelig skal den offentlige sektor moderniseres

Nytænkning i den måde, det offentlige løser opgaverne på, er afgørende for at få mest muligt ud af borgernes skattekroner. Derfor skal de offentlige velfærdsopgaver konkurrenceudsættes, og vi skal lære af de dygtigste kommuner.

Af økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA)

I august var jeg en tur forbi Molsskolen i Knebel på Djursland. Her mødte jeg en socialfaglig rådgiver, der hver uge sidder ude på skolen. Hendes arbejde er blandt andet at styrke skole-hjem-samarbejdet, hvis en elevs fravær stiger meget. Ved på den måde at sætte tidligt ind med socialfaglige rådgivere ude på skolerne har kommunen forhindret, at unge blev til store sager på kommunekontoret. Den tidlige indsats ude i elevernes eget miljø har ifølge Syddjurs Kommune sparet penge, samtidig med at de unge har fået hjælp og vejledning og dermed udsigt til en bedre fremtid.

Jeg er glad for at se, hver gang nogen i den offentlige sektor tænker nyt, for innovation er nødvendigt, når myndigheder er blevet betroet borgernes skattekroner for at levere en service.

 

Intet er helligt i konkurrenceudsættelsen

Nytænkning handler ikke om, hvem der er inde, og hvem der er ude, som temaet for denne årsmødeavis ellers lyder som om. Vi skal have en så effektiv offentlig sektor som muligt, hvor medarbejdere og chefer leverer en høj kvalitet til borgerne. Det arbejder regeringen på at nå på flere fronter.

En vigtig del er, at kommunerne skal konkurrenceudsætte en større del af deres opgaver. I regeringen planlægger vi at sætte måltal for det. Intet er helligt – heller ikke på socialområdet. Nogle gange er en kommunes sosu-assistenter og socialpædagoger dygtigst. Andre gange vil private være bedst til prisen. Det vigtige for mig er, at kommunerne lader det komme an på en prøve og ser på både pris og kvalitet.

Også frikommuneforsøgene er en hjælp til målet om at gøre det bedre og billigere. 28 frikommunenetværk har før sommerferien fået grønt lys fra regeringen til at gøre tingene på en ny måde. Blandt andet ved at samarbejde om akut sygepleje og oprette nye midlertidige boliger for unge hjemløse. Lovforslaget, der skal sikre, at forsøgene kan gennemføres, er godt på vej, og forsøgene giver mulighed for at afprøve, om tingene kan gøres smartere – til glæde for borgerne.
En vigtig del er, at kommunerne skal konkurrenceudsætte en større del af deres opgaver. I regeringen planlægger vi at sætte måltal for det. Intet er helligt – heller ikke på socialområdet.

Vi skal have mindre bureaukrati og færre regler

De ansatte på rådhusene spilder i dag tid på kontrol og papirarbejde, og borgerne bruger for lang tid på at udfylde blanketter. Vi skal have mindre bureaukrati og færre regler. Frikommuneforsøgene giver sammen med den nye udfordringsret kommunerne mulighed for at udfordre statslige regler. Men nogle gange finder kommunerne også selv på overflødige regler. For at rydde ud i dét har jeg indledt et samarbejde med to modige og ambitiøse kommuner, der får deres egne regler og arbejdsgange undersøgt – til inspiration for andre. Helt i tråd med FSDs forslag om, at bøvlet skal væk på beskæftigelsesområdet.

Endelig er regeringen netop nu ved at etablere en ny enhed for benchmarking. Den skal finde de gode eksempler i kommunerne, så andre kan lære af dem. På socialområdet ved vi i dag alt for lidt om, hvad der virker. Den nye enhed vil give et bedre billede af det.

 

Det kommunale selvstyre er vigtigt

I takt med at kommunerne luger ud i bureaukratiet, kan de koncentrere sig mere om kernevelfærden og få større frihed til at løse deres opgaver på den måde, som de helst vil. Det lokale selvstyre er vigtigt. Kommunerne skal have frihed under ansvar til at prioritere, selvfølgelig ud fra nogle overordnede mål.

På det vigtige socialområde er det især regeringens ti mål for social mobilitet, der angiver retningen, og det glæder mig at se, at det også fylder for FSD. Det handler om, at flere personer med blandt andet handicap eller psykisk sygdom skal komme i uddannelse og beskæftigelse, og færre skal være socialt udsatte.

  Regeringens mange initiativer lægger op til, at kommunerne hele tiden skal spørge sig selv: Er det muligt at gøre det smartere og enklere? Er der opgaver, som bedre kan løses af private? Har nabokommunen fundet en god løsning? Det vigtigste er at huske, at det ikke handler om regneark, men om mennesker. Borgerne skal have en service, der fungerer, og de skal møde medarbejdere, der lytter og vil hjælpe dem til at få et bedre liv.